|
Hjemmelavet piñata
En
piñata fyldt med slik og legesager er et hit til enhver børnefødselsdag, og så
kan du og dit barn ovenikøbet lave den selv, så den passer til lige netop jeres
børnefødselsdag:
Materialer
Det
skal du bruge:
Aviser
Vand
Mel
En
stor ballon
Kraftig snor
Bred
tape
En
pensel
Lim
Pynt:
Hobbymaling
Silkepapir
Fyld:
Slik
Legesager
Legen:
Kølle eller bat
Evt. tørklæde
Fremgangsmåde
Sådan
gør du:
Klip
en masse aviser i strimler.
Bland
mel og vand i en skål indtil det bliver til en tynd pasta.
Pust
ballonen helt op og luk den med en knude.
Dyp
en avisstrimmel i melblandingen og sæt den fast på ballonen.
Fortsæt med at dyppe avisstrimler i melblandingen og sæt dem på ballonen.
Et
lille område omkring ballonens knude skal ikke dækkes med avisstrimler.
Resten af ballonen dækkes med flere lag af avisstrimler.
Sørg
for at lave mange lag så piñataen kan holde til mange slag.
Lad
det tørre i 1-2 døgn.
Når avisstrimlerne er
størknet, prikkes der hul i ballonen og denne tages ud.
Lav fire huller omkring
piñataens åbning.
Træk en kraftig snor ind
igennem et af hullerne, gennem piñataen, og ud gennem det hul der sidder skråt
overfor.
Træk endnu en kraftig
snor igennem et af de ubrugte huller, gennem piñataen, og ud gennem det hul der
sidder skråt overfor.
Der sidder nu fire snore
ud gennem piñataens fire huller. Disse snore samles i en kraftig knude ca. 20
cm. over piñataens top.
Overskydende snor klippes
af.
Piñataen fyldes med slik,
legesager eller hvad du nu synes.
Hullet i piñataen lukkes
med bred tape, som sættes på kryds og tværs henover hullet.
Tapen dækkes med
avisstrimler dyppet i en melblanding.
Lad
piñataens top tørre.
Når avisstrimlerne på
piñataens top er størknet, er piñataen klar til at blive pyntet. Kun fantasien
sætter grænser.
Når piñataen er færdig,
monteres der en lang kraftig snor i de øvrige snore, så piñataen kan hænges op.
Den
store dag
På den store dag hænges
piñataen op. Selve legen med at slå piñataen i stykker kan arrangeres på flere
måder - alt efter børnenes alder:
Små børn
Piñataen hænges op
udenfor eller indenfor, i en højde der passer til gæsterne. Alle børnene stiller
sig i kø mindst 3 meter væk fra piñataen, så de ikke bliver ramt af "det
svingende barn". Børnene skiftes nu til at slå på piñataen med en kølle eller et
bat. For helt små børn hvor motorikken stadig er under udvikling, kan det være
en stor udfordring at ramme piñataen. Her kan det være en god idé at give hvert
barn tre slag. Hvis de små børn ikke selv har kræfter til at slå piñataen i
stykker, kan man lade et stort barn eller en voksen være med i køen. Sørg for at
det store barn eller den voksne justerer sine slag, så piñataen ikke går i
stykker efter få minutter. Når piñataen går i stykker, falder alt fyldet ud på
gulvet/jorden, og så må børnene løbe hen og tage for sig af retterne.
Mellemstore børn
Piñataen hænges op
udenfor eller indenfor, i en højde der passer til gæsterne. Alle børnene stiller
sig i kø mindst 3 meter væk fra piñataen, så de ikke bliver ramt af "det
svingende barn". Børnene skiftes nu til at slå på piñataen med en kølle eller et
bat. For at forlænge tiden inden piñataen går i stykker, giver man "det
svingende barn" bind for øjnene, så piñataen bliver sværere at ramme. Når
piñataen går i stykker, falder alt fyldet ud på gulvet/jorden, og så må børnene
løbe hen og tage for sig af retterne.
Store børn
Piñataens snor trækkes
henover en gren, en loftsbjælke eller lignende. Enden af snoren holdes af en
voksen, som ved at trække i snoren, kan hæve og sænke piñataen. Alle børnene
stiller sig i kø mindst 3 meter væk fra piñataen, så de ikke bliver ramt af "det
svingende barn". Børnene skiftes nu til at slå på piñataen med en kølle eller et
bat. For at forlænge tiden inden piñataen går i stykker, giver man "det
svingende barn" bind for øjnene, og den voksne sænker og hæver piñataen imens.
Når piñataen går i stykker, falder alt fyldet ud på gulvet/jorden, og så må
børnene løbe hen og tage for sig af retterne.
Teenagere/voksne
En piñata er bestemt ikke
kun for børn, og kan derfor også bruges som et sjovt indslag til en fest for
teenagere eller voksne. Legen med at slå piñataen i stykker foregår på samme
måde som ved store børn. Den eneste forskel er piñataens fyld, som skal passe
til gæsternes alder.
Printervenlig version
Tilbage til Børnefødselsdag
Tilbage til forsiden
|