
Bog:
Danskernes huse
For første gang nogensinde udkommer nu en bog om danskernes boligkultur og huse,
som de virkelig tager sig ud - ikke som et dameblad eller en fin arkitekt synes,
de skal tage sig ud.
I halvandet år har journalisten Birgitte Svennevig kørt Danmark rundt og
fotograferet disse virkelighedens huse. Det er blevet til en bog med ca. 370
overraskende og usædvanlige fotos af, hvordan vi danskere indretter os på vores
matrikler.
Denne mangfoldighed af forskellige huse ligger i alle egne af Danmark. Bag de
runde bakker, på de stille vænger og de travle bygader ligger de: Med havenisser
og vindmøller i forhaverne. Med navne som "Holger´s Place" og "Vort Hjem". Med
vinkelrette udestuer, vinterstuer og havestuer. Med slagterbutik eller
frisørsalon i den ene ende og private stuer i den anden.
Brug bogen som en underholdende fotobog - den er smækfuld af sjove og
overraskende billeder. Brug den som et studie i dansk folkekultur omkring
årtusindeskiftet. Eller brug den som et spejl, og se om du kan finde din egen og
dine naboers type i den.
Bogen kan købes hos Saxo:
Tilbage til
Boligindretning
Tilbage til forsiden