Boligindretning

 

Hold styr på dine malingrester

Når du maler forskellige steder i og omkring din bolig, vil du sandsynligvis samle en række malingrester, som du ikke umiddelbart ved, hvad du skal stille op med. Resterne er måske for små til, at de kan bruges til et større projekt, og så får mange den idé, at det er nemmest at smide dem ud. Lad være med det!

 

Reparationsmaling

Hver gang du maler, bør du gemme dine malingrester. Låget lukkes helt tæt, så malingen ikke tørrer ud, og spanden forsynes med en seddel hvorpå der står, hvor malingen er blevet brugt: "Køkken", "Hoveddør", "Gelænder", "Stuepaneler" osv. Hvis uheldet er ude, og nogen kommer til at sætte en beskidt hånd på den nymalede væg, eller ridse malingen af dit nymalede gelænder, kan du hurtigt finde frem til den rigtige maling, og reparere uheldet. Hvis du altid reparerer de små uheld, vil der gå meget længere tid, før du skal male det hele om igen. Desuden vil du heller ikke ærgre dig så meget over, at der sker små uheld undervejs.

 

 

Mere inspiration

Læs flere artikler på: www.housewife.dk