SUNDE OPSKRIFTER BOLIG HAVE KÆLEDYR KROP & SIND HOBBY & HÅNDARBEJDE FESTER & GÆSTER HELLIGDAGE SELVFORSYNING HOUSEWIFE SKOLEN
 Her er du: Forsiden - Bolig - Boligindretning - Lær at forstå energien i dit hjem
 Søg på Housewife.dk
Tilpasset søgning

 

Lær at forstå energien i dit hjem
I Feng Shui taler man om begrebet Chi, som betyder energi og livskraft. Men hvad vil det sige, at have en god chi, og et godt energiflow i hjemmet?

 

Hvad er energi?

Energi kan hverken ses, høres, duftes eller smages. Til gengæld kan den mærkes. Man kan således føle sig fuld af energi, eller føle sig drænet for energi. Dermed har energien en essentiel betydning for vores liv, idet energiniveauet er helt afgørende for, hvor meget vi magter i løbet af dagen. Har vi en dag hvor vi føler os fulde af energi, vil vi være glade og veloplagte, og tage dagens opgaver med et smil. Har vi derimod en dag, hvor vi føler os drænet for energi, vil vi være negative og irritable, og kan ikke overskue dagens opgaver.

 

Hvor kommer energien fra?

Hvem vil ikke gerne være fyldt med energi, og føle sig glad og veloplagt? Dermed melder der sig et nyt spørgsmål: hvor kommer energien fra, og hvordan får vi fat i den? Den gode nyhed er, at du allerede ER fyldt med energi. Den dårlige nyhed er, at der muligvis kan være tale om en dårlig og stillestående energi. Energi kan på mange måder sammenlignes med vand: når det er i bevægelse og flyder frit, vil det virke livsbekræftende og forfriskende. Hvis det derimod står stille, vil det rådne og blive sygdomsfremkaldende. Det er præcis sådan energien fungerer. Derfor bør man heller ikke betragte sig selv, som værende "fuld af energi" eller "drænet for energi", men snarere som værende fyldt med god energi der flyder frit, eller fyldt med dårlig og stillestående energi.

 

Et godt energiflow

Energien skal altså være i konstant bevægelse, og kunne flyde frit, hvis du skal kunne bruge den til noget positivt. Også kaldet et godt energiflow. Og energien skal ikke kun flyde frit igennem dig, men også igennem dine omgivelser, da disse fungerer i samspil med hinanden, og påvirker hinanden i positiv eller negativ retning. Dine omgivelser omfatter alt og alle du omgiver dig med, men i denne artikel vil vi dog kun beskæftige os med de materielle ting, i form af dit hjem.

 

Mærk energien i dit hjem

Du har nu fået kendskab til energiens grundlæggende natur, og kan nu benytte denne til, at aflæse hvilke energier der befinder sig i dit hjem. At aflæse hjemmets energier er ikke noget, der kan gøres på to minutter. Det kræver både tid, ro og grundighed. Derudover kræver det også øvelse, og du vil opleve, at du bliver bedre og bedre, efterhånden som du lærer, at fornemme samspillet mellem dig og dine omgivelser. Start gerne i det små, eksempelvis i et mindre område af et rum. Kunsten er nu, at fornemme hvilke signaler tingene sender til dig, og hvordan de påvirker dine tanker og følelser. Kort sagt: at mærke hvilke energier tingene sender til dig.

 

Gode og dårlige energier

De energier der er i dit hjem, kan groft opdeles i to grupper: gode og dårlige. De gode energier er forbundet med kærlighed, samhørighed, livsglæde, fremgang, succes og lykke, mens de dårlige energier er forbundet med skyld, skam, dårlig samvittighed, had, sygdom og sorg. Alt hvad der tilhører den sidste gruppe, bør hurtigst muligt fjernes fra hjemmet. Det kan være dårlige minder, rod, døde planter, ufærdige projekter og lignende. Bemærk at alle disse ting helt bogstaveligt, kan opfattes som energi der er gået i stå. Har du mange ting der tilhører den sidste gruppe, skal der muligvis en grundig oprydning til, før du kan komme videre i projektet. Du kan læse meget mere om oprydning, i nogle af vores øvrige artikler om Feng Shui.

 

At styre de gode energier

Når du har fået ryddet op, og renset dit hjem for dårlige energier, er det blevet tid til, at lære de gode energier bedre at kende. De gode energier kan nemlig også opdeles i to grupper: den hurtige og kraftfulde energi, og den rolige og afslappende energi. Kunsten er nu, at styre disse energier, og sørge for at de befinder sig der, hvor du har mest mulig gavn af dem. Du skal altså flytte energierne rundt i hjemmet. Da energierne befinder sig i samspillet mellem dig og dine ting betyder det, at du skal i gang med, at flytte rundt på dine ting. Men hvor skal tingene så stå?

 

Den hurtige og kraftfulde energi

Den hurtige og kraftfulde energi, kan findes i alle de ting, som minder dig om aktivitet, kreativitet, projekter og arbejde. Det kan være din arbejdscomputer, motionsudstyr, værktøj, redskaber, legetøj, pyntegenstande i pangfarver, abstrakte billeder, tekstiler med dyremotiver og materialer af stål. Alle disse ting bør være placeret i de rum, hvor du har brug for den hurtige og kraftfulde energi. Det vil typisk være i følgende rum:

- Køkken

- Arbejdsværelse

- Motionsrum

- Hobbyrum 

 

Den rolige og afslappende energi

Den rolige og afslappende energi, kan findes i alle de ting, som minder dig om hygge og afslapning. Det kan være bløde og behagelige møbler, stearinlys, gode bøger, velduftende kropsprodukter, familiebilleder, sunde planter, tekstiler i pastelfarver, og materialer i træ. Alle disse ting bør være placeret i de rum, hvor du har brug for den rolige og afslappende energi. Det vil typisk være i følgende rum:

- Soveværelse

- Stue

- Badeværelse

 

Den lille bolig

Som du sikkert kan fornemme, lægger alt dette op til, at hvert rum indrettes som enten aktivt eller afslappende. Det betyder, at visse funktioner ikke kan kombineres i ét og samme rum, da der ellers kan komme rod i energierne. Det vil eksempelvis aldrig være hensigtsmæssigt, at have motionsudstyr i soveværelset, eller hjemmekontor midt i stuen. Desværre er det ikke alle som har mulighed for, at undgå disse sammenstød. Løsningen på dette problem er, at lave afskærmninger mellem de to funktioner, så rummet opleves som to selvstændige rum.

 

Printervenlig version

Tilbage til Boligindretning

Tilbage til forsiden

 

 Bolig

  Boligindretning
  Rengøring
  Husholdning
  Oprydning
  Vasketøj

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rahbek Corporation      Ansvarsfraskrivelse      Politik om personlige oplysninger      Copyright © 2004-2010      Foto: FreeDigitalPhotos.net & FreePhotosBank.com

 

Inspiration

SUNDE OPSKRIFTER Sund aftensmad Sunde brød Sunde desserter Sunde dip & dressinger Sunde drikke Sund grillmad Sunde madpakker Sund morgenmad

Sunde olier & eddiker Sunde salater Sunde smoothies Sunde snacks Kalorietabel

BOLIG Boligindretning Rengøring Husholdning Oprydning Vasketøj

HAVE Prydhave Temahaver Dansk/Botanisk ordbog Botanisk/Dansk ordbog Planteleksikon

KÆLEDYR Hunde Katte Marsvin Heste

KROP & SIND Motion Sund mad Hudpleje Hårpleje Personlig udvikling Søvn Solbadning

HOBBY & HÅNDARBEJDE Håndarbejde  Papirklip Slægtsforskning

FESTER & GÆSTER Barnedåb Børnefødselsdag Konfirmation Fødselsdag Påskefrokost Julefrokost Bageopskrifter Chokoladekage Festmad Juleopskrifter

Kageopskrifter

HELLIGDAGE Valentins dag 2010 Fastelavn 2010 Påske 2010 Mors dag 2010 Fars dag 2010 Halloween 2010 Mortensaften 2010 Julen 2010 Nytår 2010

SELVFORSYNING Vejen til selvforsyning Selvforsynende køkken Selvforsynende have Husdyrhold Indsamling i naturen Genbrug Gamle opskrifter Sylteopskrifter

HOUSEWIFE SKOLEN E-bog: Økonomi for hjemmegående og hjemmearbejdende

 

Link: Grøn Livsstil