Tilpasset søgning
Politik om cookies
DEL MED DINE VENNER
Pin It
BAGNING
Bagebøger
Bageopskrifter
Brødopskrifter
Kageopskrifter
Chokoladekage opskrifter
Formkage opskrifter
Lagkage opskrifter
Muffins opskrifter
Småkage opskrifter
Tærte opskrifter
 
Her er du: Forside Bagning Chokoladekage opskrifter


Her finder du alverdens chokoladekage opskrifter og masser af bagetips til at bage den perfekte chokoladekage.
Chokoladekage opskrifter
Brownies i bradepande
Chokoladekage med appelsinmarmelade og chokoladefrosting
Chokoladekage med chili og creme fraiche
Chokoladekage med chokoladefrosting og jordbær
Chokoladekage med kokos
Chokoladekage med mandler og chokoladefrosting
Chokoladekage med slik til børnefødselsdag
Chokoladekrans med appelsinsmag
Chokoladekrans med friske bær og frugter
Fransk chokoladekage med creme fraiche
Fransk chokoladekage med flødeskum
Fransk chokoladekage med vanilleis og hindbærsauce
Gammeldags bonde-chokoladekage
Gammeldags chokoladekage med valnødder og violer
Italiensk chokoladekage med appelsinglasur
Italiensk chokoladekage med flødeskum
Italiensk chokoladekage med rom og abrikosmarmelade
Vegansk chokoladekage med chokoladestykker
 


Chokoladekage opskrifter foto: Arvind Balaraman
Mmm chokoladekage...
Vi har valgt at dedikere en hel side til alverdens chokoladekager, og hvorfor har vi så det? Det har vi naturligvis fordi, at chokoladekagen er den mest populære kage overhovedet, så den fortjener lidt ekstra opmærksomhed.

De fleste mennesker elsker chokoladekage - hvis bare den smager "rigtigt!" Og hvordan skal en chokoladekage så være? Skal den være mørk? Lys? Let og med en fin krumme? Fed og fugtig? Luftig og svampet? Pyntet med bær? Toppet med flødeskum? Krydret med eksotiske krydderier? Det afhænger af, hvem du spørger.

På denne side vil vi forsøge at give chokoladekage opskrifter på så mange forskellige slags chokoladekager som overhovedet muligt, samt give bagetips der gør dig i stand til at justere på opskrifterne, så du altid kan bage en chokoladekage, som falder i din (eller dine gæsters) smag.


Bagetips til chokoladekage
Måske har du indimellem stået i en situation, hvor du har bagt en chokoladekage, som ikke blev, som du gerne ville have den. Måske blev den for tør, for tung, for kedelig i smagen eller smagte ikke nok af chokolade. Det er sandsynligvis ikke dig, der har gjort noget forkert - og der er måske heller ikke noget galt med opskriften. Det var måske bare ikke den perfekte chokoladekage for dig.

Det kan også være, at du vitterligt har fundet den perfekte chokoladekage, men at du ikke er tilfreds med ingredienserne. Måske vil du gerne undgå sukker eller måske kan du ikke tåle æg. Derfor vil du måske gerne være i stand til at kunne bage en chokoladekage uden æg eller en chokoladekage uden sukker.

Herunder giver vi dig nogle bagetips, som du kan bruge til at justere ind, så du kan få bagt den perfekte chokoladekage - en chokoladekage der passer til dig, din smag og dine personlige behov.


Chokoladekage opskrifter uden sukker / Sukkerfri chokoladekage
I næsten alle chokoladekage opskrifter kan du erstatte evt. sukker med honning. Honning indeholder næsten lige så mange kulhydrater og kalorier som sukker, men fordelen er, at kroppen kan genkende honning som en reel fødevare med vitaminer, mineraler, enzymer osv. (i modsætning til sukker).

Honning er også sødere end sukker, og derfor kan du nøjes med at bruge 50-75% g honning i forhold til mængden af sukker. Hvis der f.eks. skal bruges 200 g sukker i din chokoladekage, kan du altså erstatte dette med 100-150 g honning. Hvis du bruger fast honning, kan du smelte honningen i en gryde, før du hælder den i dejen.


Fedtfattige chokoladekage opskrifter / fedtfri chokoladekage
I de fleste chokoladekage opskrifter kan du med held undlade at bruge nogen former for fedtstof. Hvis der er fedtstof i opskriften, skal du blot erstatte mængden af fedt med en eller anden form for fugtig ingrediens. Det kunne f.eks. være mælk, yoghurt eller friskpresset appelsinsaft.

En fedtfattig chokoladekage eller en fedtfri chokoladekage der laves efter ovenstående metode, vil få nogenlunde samme smag og konsistens som en chokoladekage med fedtstof. Ulempen er, at en fedtfattig chokoladekage eller en fedtfri chokoladekage bliver meget hurtigere tør. Dette bagetip er derfor kun velegnet til chokoladekager, der skal spises samme dag, som de bages.


Chokoladekage opskrifter med rigtig chokolade
I mange chokoladekage opskrifter bliver der brugt kakaopulver, men nogle mennesker synes ikke, at kakaopulver giver den gode og intense chokoladesmag som en chokoladekage med rigtig chokolade giver. Desuden vil en chokoladekage med rigtig chokolade være mindre tør end en chokoladekage bagt med kakaopulver.

Du kan nemt erstatte kakaopulveret med rigtig chokolade i næsten alle chokoladekage opskrifter. Du skal regne med, at du ca. skal bruge 200 g chokolade til en standard størrelse chokoladekage. Chokoladen smeltes i en gryde, og hældes i dejen. Du kan bruge lys chokolade, mørk chokolade, chokolade med mint, chokolade med nødder osv. Vælg din favorit og prøv dig frem.

Du kan også vælge at bruge kakaopulver, men samtidig tilsætte hakket chokolade i dejen. Det giver også en mere intens chokoladesmag og en mindre tør chokoladekage.


Fugtige chokoladekage opskrifter / Snasket chokoladekage
Mange mennesker sætter pris på en fugtig chokoladekage - eller måske ligefrem en snasket chokoladekage. For dem virker de fleste chokoladekager alt for tørre, kedelige og brødagtige. Der findes heldigvis nogle simple bagetips, som du kan benytte dig af for at gøre din chokoladekage mere fugtig eller snasket.

Først og fremmest kan du bruge rigtig chokolade og ikke kakaopulver i din chokoladekage. Det vil gøre en stor forskel på fugtigheden i din chokoladekage. Se hvordan du gør i sektionen "Chokoladekage opskrifter med rigtig chokolade" ovenfor.

Hvis det ikke er nok, kan du halvere mængden af hævemidler i din chokoladekage. Hvis der f.eks. skal bruges 1 tsk. bagepulver ifølge opskriften, kan du prøve at nøjes med ½ tsk. En mindre mængde hævemidler vil gøre din chokoladekage mere tæt og fugtig i konsistensen.

Sidst, men ikke mindst, kan du evt. også tilsætte flere fugtige ingredienser i din chokoladekage. Det kunne f.eks. være hakkede jordbær, rosiner, friskpresset appelsinsaft eller lidt rom. Find noget der smagsmæssigt passer til din chokoladekage.


Svampede chokoladekage opskrifter
Hvis du foretrækker en svampet chokoladekage, så er det ikke kun ingredienserne, du skal kigge på, men også måden hvorpå dejen røres sammen. Der er størst chance for at opnå en svampet chokoladekage, hvis du bruger følgende metode:

- Æg og sukker piskes grundigt sammen til en luftig masse.
- Alle tørre ingredienser røres sammen i en separat skål.
- De tørre ingredienser røres forsigtigt i æggemassen.
- Alle våde ingredienser tilsættes til sidst.
- Det hele røres forsigtigt sammen.

Den piskede æggemasse giver "luft" til din chokoladekage, og den forsigtige røring af dejen sikrer, at dejen ikke klasker sammen. Begge dele bidrager til en svampet chokoladekage.


Veganske chokoladekage opskrifter / Chokoladekage uden æg
De fleste chokoladekage opskrifter indeholder en eller flere animalske fødevarer. Måske er du veganer eller allergiker, og vil gerne undgå disse fødevarer, og det kan du heldigvis med nogle ret simple erstatninger:

- Komælk kan erstattes med plantemælk (f.eks. rismælk)
- Smør kan erstattes med kokosolie eller helt udelades (se sektionen "Fedtfattige chokoladekage opskrifter / Fedtfri chokoladekage" længere oppe).
- Æg kan erstattes med samme mængde hørfrøslim / hørfrøskum (laves af 10 g hørfrø pr. 1 dl vand, som koges under omrøring i 3-5 minutter, sies, afkøles og sættes i køleskabet. Får samme egenskaber som æggehvider, når det er afkølet).


Red en mislykket chokoladekage
Det kan ske for selv den bedste: en chokoladekage der er blevet tør og/eller kedelig. Måske endda lige inden gæsterne ankommer. Heldigvis findes der nogle enkle metoder, som kan redde din chokoladekage eller pifte en kedelig chokoladekage op:

Skær din chokoladekage ud i 2-3 lag, og smør lagene med f.eks. kagecreme, flødeskum, marmelade eller hvad du nu har hjemme. Lagene kan også stænkes med f.eks. kirsebærsaft eller rom. Herefter lægges lagene sammen igen.

Hvis din chokoladekage er for lav til at blive skåret ud i lag, kan du servere den med f.eks. flødeskum, hindbærcreme, vanilleis, glasur eller lignende på toppen. Pynt evt. med bær, hakkede nødder, hakket chokolade, kokosmel eller lignende.

Husk: en chokoladekage der ser indbydende ud, bidrager til den gode smag. Hvis du kan få din chokoladekage til at se lækker ud, skal den nok vække begejstring hos gæsterne - også selvom den måske ikke virkede helt perfekt, da den kom ud af ovnen.


Rahbek Corporation - Ansvarsfraskrivelse - Politik om personlige oplysninger - Copyright © 2004-2012 - Foto: FreeDigitalPhotos.net

Housewife.dk Sitemap

DET GODE LIV

GRATIS E-BOG: E-bog: økonomi for hjemmegående og hjemmearbejdende

GRØN LIVSSTIL: Naturlig mad - Paleo opskrifter - Naturlig sundhed - Dyrevelfærd - Grøn hverdag - Moder natur - Primal Mentor - Grøn livsstil fællesskab

SUNDE OPSKRIFTER: Sund aftensmad - Sunde brød - Sunde desserter - Sunde dip & dressinger - Sunde drikke - Sund grillmad - Sunde madpakker - Sunde marinader
Sund morgenmad - Sunde salater - Sunde smoothies - Sunde snacks

MADLAVNING
: Daglig kaloriebehov - Kalorietabel - Kogebøger - Mormors køkken - Sukkertabel

BAGNING
: Bagebøger - Bageopskrifter - Brødopskrifter - Kageopskrifter - Chokoladekage opskrifter - Formkage opskrifter - Lagkage opskrifter - Muffins opskrifter
Småkage opskrifter - Tærte opskrifter

HUSHOLDNING
: Boligindretning - Oprydning - Rengøring - Vasketøj

HAVEPASNING
: Havebøger - Prydhave

KÆLEDYR
: Hestebøger - Hestefold - Hestenavne - Hestestald - Hundebøger - Hundemad - Hundenavne - Kattebøger - Kattenavne - Marsvinebøger - Marsvinenavne

HOBBY
: Håndarbejde - Papirklip - Slægtsforskning - Strikkeopskrifter

FESTER: Barnedåb - Børnefødselsdag - Festmad - Fødselsdagsfest - Konfirmation

HELLIGDAGE
: Valentins dag - Fastelavn - Fastelavnsboller - Påske - Påskefrokost - Mors dag - Fars dag - Halloween - Mortens aften - Jul - Julefrokost - Juleopskrifter - Nytår
Nytårsmenu

SELVFORSYNING
: Bøger om selvforsyning - Genbrug - Husdyrhold - Indsamling i naturen - Selvforsynende have - Sylteopskrifter - Vejen til selvforsyning

NETBUTIKKER

LINK: Happy Healthy Housewife