|
Her er du: Forside E-bog: Økonomi for hjemmegående og hjemmearbejdende Sådan finder du et seriøst hjemmearbejde som ufaglært
E-bog: Økonomi for hjemmegående og hjemmearbejdende
Foto: Nuttakit
Kapitel 2: Hjemmegående med et hjemmearbejde
Denne side er en del af en komplet e-bog om økonomi for hjemmegående og hjemmearbejdende. Hvis du er kommet til denne side via en søgemaskine, og gerne vil læse hele e-bogen, kan du klikke her for at komme til e-bogens forside.
Sådan finder du et seriøst hjemmearbejde som ufaglært
Der er mange virksomheder, som kan tilbyde et seriøst hjemmearbejde, også selvom du måske ikke har en uddannelse. Det drejer sig blandt andet om fabrikker, som mangler folk til pakning, optælling, kuvertering, montering og lignende opgaver.
Nogle virksomheder vil gerne have, at du selv henter og bringer de nødvendige materialer, og det er derfor en fordel, hvis du selv har kørekort og en bil til rådighed. Du skal i øvrigt være opmærksom på, at denne type hjemmearbejde kræver god plads i din bolig, og at arbejdet måske også roder og sviner, mens det står på. Hvis du har et pulterrum, kælderrum eller lignende til rådighed, som du kan bruge som lager og/eller til selve arbejdet, så er det helt klart et plus.
Denne form for hjemmearbejde bliver gerne annonceret i aviser samt på jobsider på internettet, men du kan også selv kontakte nogle forskellige fabrikker i dit lokalområde for at høre, om de tilbyder den slags arbejde. Lønnen afhænger som regel af, hvor meget du laver, og ikke af hvor meget tid du bruger på opgaverne.
Du må ikke regne med, at kunne tjene alverden på denne slags hjemmearbejde, og det er derfor bedst at betragte det som en måde, hvorpå du kan tjene lidt ekstra til husholdningen eller til lommepengene. Med andre ord: lad aldrig familiens økonomi være fuldstændig afhængig af denne type indkomst.
Gå til næste side i e-bogen
Tilbage til...
E-bog: Økonomi for hjemmegående og hjemmearbejdende
Forside
|
|