|
Her er du: Forside E-bog: Økonomi for hjemmegående og hjemmearbejdende Typiske kendetegn for en svindler
E-bog: Økonomi for hjemmegående og hjemmearbejdende
Foto: Nuttakit
Kapitel 2: Hjemmegående med et hjemmearbejde
Denne side er en del af en komplet e-bog om økonomi for hjemmegående og hjemmearbejdende. Hvis du er kommet til denne side via en søgemaskine, og gerne vil læse hele e-bogen, kan du klikke her for at komme til e-bogens forside.
Typiske kendetegn for en svindler
De fleste svindlere har været i gang i årevis, og de ved, at folk er blevet mere opmærksomme på snyd i branchen. Derfor prøver de først og fremmest at gøre dig meget interesseret i deres projekt, før de fortæller om gebyrer, startpakker og tvivlsomme MLM systemer.
Dette gøres typisk via avisannoncer, telefonsamtaler, informationsmateriale, hjemmesider og lignende, hvor de flittigt bruger ord som karriere, frihed, succes, rigdom osv., og gerne krydret med billeder af strandvejsvillaer, sportsvogne og lykkelige solbrune mennesker. Til gengæld nævnes der ikke ét eneste ord om, hvad det er du skal arbejde med eller hvad virksomheden hedder. Dette burde i sig selv få dine alarmklokker til at ringe.
Et typisk kendetegn for en svindler er også, at han/hun af gode grunde ikke ønsker at blive fundet eller konfronteret, når du først er røget i fælden. Derfor vil han/hun ikke give dig ret mange oplysninger om sig selv under selve forløbet. Det er derfor ikke ualmindeligt, at svindlere benytter sig af neutrale mødesteder, postboksadresser, kontoer i udlandet, virksomhedsnavne der slet ikke findes osv.
Gå til næste side i e-bogen
Tilbage til...
E-bog: Økonomi for hjemmegående og hjemmearbejdende
Forside
|
|