Historien om fastelavnsboller
Alle højtider har én eller flere søde sager, der hører
sig til, og fastelavn er ingen undtagelse. Til fastelavn er det en
tradition at spise fastelavnsboller. Traditionen stammer fra Tyskland,
og kom til Danmark i 1700 tallet.
Oprindeligt var der tale om et reelt stykke brød - nemlig
en ret ordinær hvedebolle - som var noget ganske særligt på dette
tidspunkt. Dengang var det raffinerede, hvide brød eftertragtet, fordi
det var dyrere og finere end det grove, mørke brød. Derfor fik man kun
brød bagt af 100% raffineret hvedemel til særlige lejligheder -
medmindre man var rig.
Først mange år senere begyndte man så småt at gøre
fastelavnsbollerne mere kageagtige. Det startede med en klat smør i
midten, og senere blev der eksperimenteret med sødet dej, syltetøj,
creme, flødeskum, glasur m.m. I de senere år er den traditionelle
hvedebolle i mange tilfælde blevet erstattet med wienerbrød.
I dag findes der et væld af opskrifter på forskellige
slags fastelavnsboller, og ingen er mere "rigtige" end andre, idet der
ikke er faste regler for, hvad en fastelavnsbolle består af. Til gengæld
findes der naturligvis lokalområder eller familier, som har en bestemt
mening om, hvordan en "rigtig" fastelavnsbolle skal være.
Fastelavnsboller
Ansvarsfraskrivelse
