|

Forlæng holdbarheden på dit græskarhoved
Det er rigtig hyggeligt
at lave sit helt eget græskarhoved til halloween. For de der ikke har prøvet at
lave et græskarhoved før, kommer det typisk som lidt af en overraskelse, at
græskarhovedet faktisk begynder at mugne allerede efter ganske få dage, og hvis
græskarhovedet er lavet i god tid, ja, så bliver græskarhovedet et sørgeligt syn
til halloween - hvis det da ikke allerede er faldet helt sammen til den tid.
Der
findes desværre ingen gyldne råd, som kan få dit græskarhoved til at holde i
ugevis, men der findes dog nogle simple råd, som kan få dit græskarhoved til at
holde i en acceptabel periode:
1: Vælg et godt græskar
fra starten. Modent, men fast.
2: Brug handsker eller
vask dine hænder grundigt når du skal i gang med at tage frugtkødet ud og skære
i græskarret. Jo færre bakterier dit græskarhoved udsættes for, desto
langsommere vil forrådningsprocessen gå.
3: Når græskarhovedet er
færdig, pensles det grundigt med atamon overalt indvendigt. Atamon er et
konserveringsmiddel, der dræber mikroorganismer og hæmmer væksten af
skimmelsvampe. Atamon kan købes i supermarkederne.
4: Botanisk set er et
græskar faktisk et bær. Som alle andre bær gælder det, at jo varmere det
opbevares, desto kortere tid vil det holde. Et græskarhoved bør derfor altid
placeres udenfor og gerne i skyggen.
Printervenlig version
Tilbage til Halloween
Tilbage til forsiden
|