SUNDE OPSKRIFTER BOLIG HAVE KÆLEDYR KROP & SIND HOBBY & HÅNDARBEJDE FESTER & GÆSTER HELLIGDAGE SELVFORSYNING HOUSEWIFE SKOLEN
 Her er du: Forsiden - Krop & Sind - Hudpleje - 3 oversete kropsdele der skriger på hudpleje
Søg på Housewife.dk
Tilpasset søgning

 

3 oversete kropsdele der skriger på hudpleje
Udover huden i ansigtet er der tre områder, hvor huden ældes hurtigere end på resten af kroppen. Disse tre områder er: halsen, dekolletéen (brystkassen) og håndryggen. Huden på halsen, dekolletéen og håndryggen har mange ting til fælles med huden i ansigtet. Huden på disse områder er fin og tynd, og har et sparsomt fedtlag. Samtidig er det områder, hvor huden typisk er blottet, og dermed bliver huden hårdt belastet af sollys, luftforurening, temperatursvingninger og kemikalier. Kort sagt: alle hudens værste fjender.

Den hårde belastning sætter sine tydelige spor, og du kan opleve tør hud, rynker og pigmentpletter på disse områder i en meget tidlig alder. Huden på halsen, dekolletéen og håndryggen fungerer i høj grad som målestok, når folk skal gætte en persons alder. Derfor vil symptomer som tør hud, rynker og pigmentpletter få dig til at se meget ældre ud, end du egentlig er. Omvendt kan du være helt sikker på, at du vil se langt yngre ud, end du egentlig er, hvis du formår at holde huden på lige netop disse områder i pæn stand. Derfor: sæt fokus på halsen, dekolletéen og håndryggen!

Hudpleje til hals, dekolleté og håndryg
Hvis du gerne vil holde din hud lækker og spændstig på halsen, dekolletéen og håndryggen, så er her et par enkle tips:

- Betragt din hals og din dekolleté som "en del af dit ansigt". Det vil sige, at huden på disse områder skal have den samme daglige pleje som dit ansigt. Huden skal altså renses og fugtes hver eneste dag; med de samme produkter som du bruger til ansigtet. Når du indimellem giver ansigtet lidt ekstra pleje eksempelvis i form af exfoliering eller en hudmaske, skal hals og dekolleté have samme tur.

- Huden på hænderne er særlig udsat, idet du bruger hænderne som værktøj dagen lang. Beskyt dine hænder med handsker når du laver havearbejde, husarbejde, gør det selv arbejde osv. Begræns brugen af håndsæbe, exfolier hænderne 1-2 gange om ugen og smør hænderne ind i en god creme hver aften før du går i seng. Sæt en creme på natbordet; så husker du at få hænderne smurt ind, og indimellem har du måske endda tid til at give hænderne lidt massage. Et rigtig fint og afstressende aftenritual.

- Og sidst, men ikke mindst: når du har fået din daglige dosis af D-vitamin fra solen, så sørg for at beskytte huden mod yderligere sol ved at bruge solcreme, søge skygge eller lignende.

 

Printervenlig version

Tilbage til Hudpleje

Tilbage til forsiden

 

 

 Krop & Sind

  Motion
  Sund mad
  Hudpleje
  Hårpleje
  Personlig udvikling
  Søvn
  Solbadning
  Udrensningskur

Rahbek Corporation      Ansvarsfraskrivelse      Politik om personlige oplysninger      Copyright © 2004-2010      Foto: FreeDigitalPhotos.net & FreePhotosBank.com

 

Inspiration

SUNDE OPSKRIFTER Sund aftensmad Sunde brød Sunde desserter Sunde dip & dressinger Sunde drikke Sund grillmad Sunde madpakker Sund morgenmad

Sunde olier & eddiker Sunde salater Sunde smoothies Sunde snacks Kalorietabel

BOLIG Boligindretning Rengøring Husholdning Oprydning Vasketøj

HAVE Prydhave Temahaver Dansk/Botanisk ordbog Botanisk/Dansk ordbog Planteleksikon

KÆLEDYR Hunde Katte Marsvin Heste

KROP & SIND Motion Sund mad Hudpleje Hårpleje Personlig udvikling Søvn Solbadning

HOBBY & HÅNDARBEJDE Håndarbejde  Papirklip Slægtsforskning

FESTER & GÆSTER Barnedåb Børnefødselsdag Konfirmation Fødselsdag Påskefrokost Julefrokost Bageopskrifter Chokoladekage Festmad Juleopskrifter

Kageopskrifter

HELLIGDAGE Valentins dag 2010 Fastelavn 2010 Påske 2010 Mors dag 2010 Fars dag 2010 Halloween 2010 Mortensaften 2010 Julen 2010 Nytår 2010

SELVFORSYNING Vejen til selvforsyning Selvforsynende køkken Selvforsynende have Husdyrhold Indsamling i naturen Genbrug Gamle opskrifter Sylteopskrifter

HOUSEWIFE SKOLEN E-bog: Økonomi for hjemmegående og hjemmearbejdende

 

Link: Grøn Livsstil