|
Her er du: Forside Helligdage Juleopskrifter Opskrift på flæskesteg med sprød svær og brunsovs
Opskrift på flæskesteg med sprød svær og brunsovs
(10 personer)
Det skal du bruge
Flæskesteg
1 mellemkam eller nakkekam på ca. 2½ kg., ridset (flæskesvær)
Salt og peber
10 tørrede laurbærblade
1 liter vand
Brunsovs
Stegesky fra flæskestegen
Jævning (mel og vand)
Madkulør
Fløde
Sådan gør du
Ovnen tændes på 250 grader.
Stegen gnides med salt og peber.
Sørg for at saltet kommer godt ned imellem sværene (for lidt salt imellem sværene = bløde flæskesvær).
Laurbærbladene stikkes ned mellem sværene hist og pist.
Stegen lægges på en rist over en bradepande.
Stegen brunes i ca. 15 min.
Varmen dæmpes til 175 grader og vandet hældes i bradepanden.
Stegen steges færdig i ca. 1½-2 timer.
Hvis sværene endnu ikke er sprøde efter 1½-2 timer, kan stegen sættes øverst i ovnen ved grilltemperatur de sidste 2-5 min.
Når stegen er færdig, tages den ud af ovnen og dækkes med sølvpapir.
Lad stegen hvile i ca. 20 min. før den skæres ud.
Stegeskyen fra bradepanden sies, skummes fri for fedt og hældes i en gryde.
Stegeskyen bringes i kog, jævnes og lidt madkulør tilsættes.
Sovsen smages til med fløde.
Print denne opskrift
Tilbage til...
Juleopskrifter
Helligdage
Forside
|
|