|
Her er du: Forside Helligdage Juleopskrifter Opskrift på klejner
Opskrift på klejner
Det skal du bruge
500 g hvedemel
1 tsk kardemomme
1 knsp stødte nelliker
3/4 tsk hjortetaksalt
125 g margarine
3 æg
4 spsk fløde
150 g sukker
½ tsk reven citronskal
1 tsk reven appelsinskal
Palmin til kogning
Sådan gør du
Hvedemel, kardemomme, nelliker og hjortetaksalt blandes godt sammen.
Margarinen smuldres i.
Æg, fløde, sukker, reven citron- og appelsinskal røres sammen.
Blandingen røres sammen med melblandingen.
Dejen æltes grundigt, til den hænger godt sammen.
Dejen sættes i køleskabet et par timer.
Dejen rulles ud på køkkenbordet, så den er ca. ½ cm. høj.
Dejen skæres ud i rudeformede firkanter med en klejnespore og formes til klejner: Der skæres et hul i midten af de udskårne firkanter. Tag så den ene spids af dejen/firkanten, og vrid den igennem hullet på midten.
Varm palminen op i en gryde, indtil den syder om enden af en tændstik (modsat svovlenden).
Klejnerne koges 4-6 ad gangen, indtil de er gyldne.
Klejnerne tages op med en hulske, og lægges til afkøling på et stykke køkkenrulle.
Husk at lægge et fad, aviser eller lignende under køkkenrullen, så der ikke kommer brændmærker på bordet.
Print denne opskrift
Tilbage til...
Juleopskrifter
Helligdage
Forside
|
|