
Bog: Tro på det!
- En bog om konfirmation, tro og
tvivl
Hvad er det, der gør konfirmationen så speciel - så højtidelig
og festlig? Og hvad betyder konfirmation og tro egentlig for
helt almindelige unge? Hvorfor er cykelrytter Brian Holm ikke
konfirmeret? Og mon rapperen Jokeren er det? Er det bare fest og
gaver, det handler om - eller betyder troen også noget?
Tro på det! er en spændende antologi, der indeholder bidrag af
Jan Lindhardt (biskop), Jokeren (rapper, musiker), Poul Joachim
Stender (sognepræst), Niels Hav (forfatter og digter), Elisabeth
Dons Christensen (biskop), Claus Oldenburg (sognepræst), Marie
Scott Poulsen (forfatter) og Bjarne Kim Pedersen (forfatter og
digter).
Bogen sætter kristendom og tro på dagsordenen. Vi skal blive
bedre til at snakke om de store spørgsmål i livet, om kristendom
og tro. Derfor er bogen skrevet til unge - til de, der allerede
følger konfirmationsundervisning, og til de, der overvejer, om
de skal lade sig konfirmere. Til de, der tror, og de, der
tvivler, og som ønsker at vide mere om emnet.
Bogen er også skrevet til forældre til en
kommende konfirmand - og voksne generelt.
Fra lektørudtalelsen:
»Her er hjælp at hente for den, der er i tvivl om, hvorvidt
han/hun skal lade sig konfirmere... En velskrevet bog, der
henvender sig til unge fra ca. 13 år og deres forældre. Også
velegnet til undervisning af konfirmander og andre interesserede
unge«.
- DBC, Britta Liboriussen
Om konfirmation, tro og kristendom set fra flere synsvinkler.
Med unge, der har valgt at blive konfirmeret og unge, der har
fravalgt konfirmationen. Med interviews af kendte og ukendte
mennesker, samt indlæg fra præster og biskopper
Bogen kan købes hos Saxo: