Tilpasset søgning
Politik om cookies
DEL MED DINE VENNER
Pin It
MADLAVNING
Daglig kaloriebehov
Kalorietabel
Kogebøger
Mormors køkken
Sukkertabel
 
Her er du: Forside Madlavning Mormors køkken Hjemmelavet yoghurt

Hjemmelavet yoghurt
Foto: Idea go
Det er utrolig nemt at lave hjemmelavet yoghurt - og nej, du behøver ikke et yoghurtapparat eller anden sjov og ballade for at lave den. Det tager lidt over et døgn at lave hjemmelavet yoghurt, men den passer stort set sig selv det meste af tiden, så det skal du ikke lade dig skræmme af. Til gengæld får du mange flere af de sunde og tarmvenlige mælkesyrebakterier i din egen yoghurt, fordi de får lov til at udvikle sig over lang tid. Hjemmelavet yoghurt smager godt, du ved, hvad den indeholder, og så er den billig at lave. Der er altså alle mulige gode grunde til at lave hjemmelavet yoghurt.



Det skal du bruge

1 liter mælk
1 dl frisk, økologisk yoghurt naturel (Køb den første gang. Herefter har du selv)


Sådan gør du
Mælken opvarmes i en gryde til lige under kogepunktet.
Der røres konstant, så mælken ikke brænder på.
Mælken hældes over i en skål, hvor den afkøles.
Når mælken er lunken, tilsættes yoghurten.
Mælken og yoghurten røres sammen.
Der lægges låg på skålen, og skålen pakkes ind i et håndklæde, aviser eller lignende.
Skålen sættes et lunt sted (omkring 40 grader. På et oliefyr, i en ovn hvor kun lampen er tændt, i et skab med varme vandrør eller lignende).
Blandingen skal nu stå lunt og godt i 24 timer.
Du kan godt kigge til den (og røre i den) af og til, hvis du er nysgerrig, men det er ikke nødvendigt.
I de første mange timer ser det måske ud som om, at der ikke rigtig sker noget, men det skal nok komme.

Efter 24 timer er yoghurten færdig med at udvikle sig.
Yoghurten røres igennem, så den er blank og fin.
Der hældes 1 dl yoghurt i en lille glasbeholder, som du kan bruge som opstart til næste portion (efter max. 3 dage).
Den resterende yoghurt hældes i en glasbeholder med låg, og begge beholdere sættes i køleskabet.

Næste gang du vil lave hjemmelavet yoghurt, gør du nøjagtig det samme, men nu kan du bruge din egen hjemmelavede yoghurt som opstarter, og sådan kan du blive ved igen og igen.


Godt at vide om hjemmelavet yoghurt
Det er altså slet ikke så svært at lave hjemmelavet yoghurt, som nogen gerne vil gøre det til. Der florerer en del historier om hjemmelavet yoghurt - som f.eks. at det er nødvendigt at bruge et yoghurtapparat, at temperaturen død og pine skal være 100% perfekt, og at mælkesyrebakterierne stopper processen, hvis man rører i yoghurten. Lad dig ikke skræmme af alle disse historier. Hjemmelavet yoghurt er meget taknemmelig at lave.

Hvis temperaturen ligger lidt over det "perfekte" under processen, bliver yoghurten lidt mere syrlig i smagen. Og hvis temperaturen ligger lidt under, bliver yoghurten lidt mere mild i smagen. Værre er det ikke - den skal bare stå lunt. Og der sker ikke noget ved at røre i den, men det er ikke nødvendigt, så det er altså kun for nysgerrighedens skyld.

Og du kan bruge lige den mælk du har lyst til: skummetmælk, minimælk, letmælk, sødmælk eller mælk direkte fra koen - eller direkte fra en ged for den sags skyld. Du kan også bruge plantemælk. Du skal regne med, at jo mindre fed mælken er, desto tyndere vil den færdige yoghurt blive. Yoghurt lavet af skummetmælk er derfor mere flydende end yoghurt lavet af sødmælk. Og hvis du vil have den endnu tykkere end det, som sødmælken kan præstere, kan du erstatte lidt af mælken med fløde. Det er en god idé, at bruge en glasbeholder som passer til konsistensen på den færdige yoghurt. En tyk yoghurt er nemmest at håndtere i et buttet sylteglas, mens en tynd yoghurt egner sig bedre til flasker.

Du kan også lave hjemmelavet bær- eller frugtyoghurt. I så fald skal bærrene/frugterne først tilsættes til sidst. Du skal bruge bær/frugter, som er konserverede, for ellers rådner hele herligheden i løbet af ganske kort tid. Hjemmelavet syltetøj og marmelade er meget velegnet. Tilsæt den mængde du ønsker, rør rundt og sæt i køleskabet. Husk at tage den lille portion yoghurt fra til næste opstart, inden du tilsætter bær/frugter. Du kan selvfølgelig også lade din yoghurt være helt naturel, og så blot tilsætte friske bær og frugtstykker lige inden servering.

Print denne artikel



Tilbage til...
Mormors køkken
Madlavning
Forside


Rahbek Corporation - Ansvarsfraskrivelse - Politik om personlige oplysninger - Copyright © 2004-2012 - Foto: FreeDigitalPhotos.net

Housewife.dk Sitemap

DET GODE LIV

GRATIS E-BOG: E-bog: økonomi for hjemmegående og hjemmearbejdende

GRØN LIVSSTIL: Naturlig mad - Paleo opskrifter - Naturlig sundhed - Dyrevelfærd - Grøn hverdag - Moder natur - Primal Mentor - Grøn livsstil fællesskab

SUNDE OPSKRIFTER: Sund aftensmad - Sunde brød - Sunde desserter - Sunde dip & dressinger - Sunde drikke - Sund grillmad - Sunde madpakker - Sunde marinader
Sund morgenmad - Sunde salater - Sunde smoothies - Sunde snacks

MADLAVNING
: Daglig kaloriebehov - Kalorietabel - Kogebøger - Mormors køkken - Sukkertabel

BAGNING
: Bagebøger - Bageopskrifter - Brødopskrifter - Kageopskrifter - Chokoladekage opskrifter - Formkage opskrifter - Lagkage opskrifter - Muffins opskrifter
Småkage opskrifter - Tærte opskrifter

HUSHOLDNING
: Boligindretning - Oprydning - Rengøring - Vasketøj

HAVEPASNING
: Havebøger - Prydhave

KÆLEDYR
: Hestebøger - Hestefold - Hestenavne - Hestestald - Hundebøger - Hundemad - Hundenavne - Kattebøger - Kattenavne - Marsvinebøger - Marsvinenavne

HOBBY
: Håndarbejde - Papirklip - Slægtsforskning - Strikkeopskrifter

FESTER: Barnedåb - Børnefødselsdag - Festmad - Fødselsdagsfest - Konfirmation

HELLIGDAGE
: Valentins dag - Fastelavn - Fastelavnsboller - Påske - Påskefrokost - Mors dag - Fars dag - Halloween - Mortens aften - Jul - Julefrokost - Juleopskrifter - Nytår
Nytårsmenu

SELVFORSYNING
: Bøger om selvforsyning - Genbrug - Husdyrhold - Indsamling i naturen - Selvforsynende have - Sylteopskrifter - Vejen til selvforsyning

NETBUTIKKER

LINK: Happy Healthy Housewife