|

Bog:
I form på farten
Kniber det med at få tid til motionen? Ligger fitnesscenteret lidt for langt
væk? Og kommer der konstant noget i vejen, hver gang sportstasken er pakket?
Det er ikke altid let at få tiden til at slå til. Heller ikke når det gælder om
at holde sig i form.
Motionen er vigtig. Ikke mindst som et pusterum i en fortravlet hverdag. Men
hvem siger, at man behøver at tage af sted for at dyrke motion og komme i form?
Hvorfor ikke gøre det dér, hvor man er: derhjemme, på forretningsrejsen eller på
ferien?
I form på farten giver eksempler på øvelser, du kan lave når som helst og hvor
som helst - med et minimum af udstyr. Ud fra enkle og letforståelige
beskrivelser guides du gennem hver enkelt øvelse, trin for trin. Øvelserne
omfatter muskeltræning, pilates og yoga. Du behøver intet forudgående kendskab
til motionsformerne for at kunne udføre øvelserne, og de kan kombineres på netop
den måde, der passer bedst til dig. Bogens øvelsesprogrammer hjælper dig til at
sammensætte øvelserne ud fra dine forudsætninger, behov og ikke mindst tid.
Derudover får du eksempler på løberuter i udvalgte storbyer kloden rundt fra
København til Honolulu.
Det er motion i sin enkleste form. Så enkel at den kan dyrkes på farten. Lidt
gå-på-mod samt et par løbesko og en træningsmåtte - det er alt, der skal til.
Bogen kan købes hos Saxo:
Tilbage til Motion
Tilbage til forsiden
|