|

Ryd op
- og få et bedre liv
Kilde:
Stephanie Roberts, Feng Shui konsulent
Hvert
eneste rum i din bolig, har en symbolsk betydning, som påvirker dig på et
ubevidst plan. Rod og uorden i et eller flere rum, kan derfor begrænse eller
inaktivere dele af dit liv. Hvis du gerne vil ændre ét eller flere forhold i dit
liv, kan løsningen derfor være, at starte med at rydde op - i dag!
Køkkenet - Sundhed
Et rodet og uorganiseret køkken, gør det svært at lave sund og nærende mad. Det
første skridt på vejen til en sundere livsstil, kan derfor være, at give
køkkenet en hovedrengøring, og lave orden i skuffer, skabe, køleskab og fryser.
Ud med gamle madvarer, og ind med sunde og friske råvarer, der indbyder til
større omtanke omkring mad og madlavning.
Stuen og spisestuen - Familie og venner
Det er i disse rum, at du plejer dine sociale forhold med familie og venner. Det
er også her du deltager i verden ved, at se fjernsyn, læse aviser eller
diskutere politik med dine venner. Rod i disse rum kan resultere i ensomhed og
isolation, især hvis rodet er så slemt, at du ikke vil invitere gæster. Hvis du
gerne vil forbedre dit sociale liv, så gør disse rum opryddelige og hyggelige,
så de bliver indbydende for både dig og dine gæster.
Badeværelset - Personlige pleje og selvtillid
Rod på badeværelset kan indikere et lavt selvværd, og manglen på personlig
pleje,- hvilket i sig selv er en ond cirkel. Et rent og opryddeligt badeværelse,
indbyder til afslapning og selvforkælelse. Frisk derfor badeværelset op, med en
omgang rengøring og oprydning, og indret det med velduftende plejemidler og
levende lys. Snart vil hårkure, ansigtsmasker og manicure være en del af din
hverdag, og din selvtillid vil automatisk få et kick.
Soveværelset - Intimitet og afslapning
Hvis du føler dig træt og udkørt, og aldrig orker at dyrke sex, så er det måske
fordi, at dit soveværelse er et stort kaos. Et rent og opryddeligt soveværelse,
kan hjælpe dig med at slappe af, og give slip på en stresset hverdag. Det
bidrager derved både til intimitet, og en god nattesøvn.
De rum du ikke kan se - Fortid og underbevidsthed
Loft, kælder, garage, skuffer og skabe, er altsammen symboler på de psykiske
forhold, som vi går og gemmer på. Hvis du føler, at du er kørt fast i livet, og
ikke kan komme videre, så er det måske fordi, at rodet har hobet sig op i disse
rum. En oprydning i disse rum, og dermed i de minder som holder dig fast, kan
løsne op for gamle følelser af sorg, vrede og had, og dermed give plads til en
lysere og bedre fremtid.
Printervenlig version
Tilbage til
Oprydning
Tilbage til forsiden
|