|

Ryd op på børneværelset
Hvem
har ikke prøvet, at træde ind på et børneværelse og pludselig tro, at man
befinder sig på Fætter BR's fjernlager? Mængden af legesager kan være enorm, og
store barbiehuse, ridderborge, gyngeheste, togbaner, spillemaskiner og
minikøkkener hjælper ikke ligefrem på pladsen. På teenageværelset kan det være
mindst ligeså slemt. Her er det ofte mængden af vasketøj, opvask, fyldte
skraldespande og askebægre, tasker med beskidt sportstøj, og andre ting der
ligger og flyder over det hele. Som forælder kan man blive særdeles frustreret
og irritabel, når man ser sådan et værelse, og for 117. gang beder barnet om, at
få ryddet op på sit værelse.
Små
børn
Allerede fra børn er
ganske små, kan de sagtens finde ud af, at lægge ting på plads i skabe, skuffer
og kasser. Men derfra og så til, at rydde op på et helt værelse, er der meget
lang vej. Et helt værelse fyldt med rod, er ganske enkelt en alt for stor og
uoverskuelig opgave for et lille barn. De har endnu ikke lært om begreber som
planlægning og sortering, og samtidig kan de ikke holde koncentrationen i så
lang tid, og vil derfor begynde at lege i stedet. Derfor må far eller mor på
banen, og hjælpe det lille barn med at rydde op. Det er vigtigt, at barnet selv
hjælper til med oprydningen, også selvom det går langsomt.
Det kan være en stor
hjælp for barnet, hvis legetøjet sorteres efter enkle principper, og lægges i
store kasser, som evt. kan være forsynet med motiver af kassens indhold: bamser,
biler, dukker osv. På den måde lærer barnet om sorteringens og oprydningens
kunst, på et niveau som det nemt kan forstå. Samtidig er det meget vigtigt, at
oprydningen foregår under hyggelige omstændigheder, så barnet ikke opfatter
oprydningen som en sur opgave.
Små børn kan være meget
knyttede til deres ting, og det kan være meget smertefuldt for et lille barn,
hvis "dukkelise" der mangler begge ben, pludselig bliver kylet i skraldespanden.
Hvis der er mange ting på børneværelset, som har set bedre dage, er det derfor
bedst at smide dem ud, mens barnet ikke er til stede. Ofte vil barnet ikke
bemærke de forsvundne legesager, medmindre der er tale om de absolutte
favoritter, som man nok bør overveje at gemme, også selvom de mangler både arme
og ben.
Store
børn
Når børn kommer i
skolealderen, kan de til en vis grad, selv rydde op på deres værelser. De har nu
lært at sortere, og sætte tingene på rette plads. Alt efter alder, temperament,
og rodets omfang, kan barnet dog stadig miste koncentrationen eller
tålmodigheden, og så ender alle legesagerne under sengen eller i klædeskabet.
Hvis værelset er meget rodet, kan det derfor være en god idé, at dele det op i
mindre områder, og eksempelvis aftale med barnet, at i dag skal der ryddes op på
reolen, og i morgen på skrivebordet. På den måde kan barnet bedre overskue
opgaven. Det er også vigtigt, at far eller mor følger op på opgaven, og tjekker
at det er gjort ordenligt, så barnet ved, at det ikke kan betale sig, at smide
alle tingene ind under sengen.
Hvis barnet roder lidt
udover det sædvanlige, kan man skride ind på to områder. For det første må man
sørge for, at barnet ofte får ryddet op, eksempelvis to gange om ugen, så
opgaven ikke vokser sig så stor. For det andet kan man kigge alle legesagerne
igennem, og evt. smide en stor del ud, som barnet ikke bruger mere. Mange børn
har nemlig legesager fra flere år tilbage, som de aldrig leger med, og det kan
helt bogstaveligt, vokse sig til et stort problem. Her må far eller mor hjælpe
barnet med, at komme af med de gamle legesager, da barnet typisk ikke selv kan
klare denne opgave, da det selvfølgelig helst vil beholde det hele.
Alt efter barnets
tilknytning til tingene, kan udsmidningen foregå på flere måder. Det letteste
vil selvfølgelig være, hvis det kan køres direkte på lossepladsen uden
problemer, men så nemt går det ikke altid. Alternativt kan man kombinere
udsmidningen med planlagte nyindkøb til barnets værelse, og eksempelvis sige til
barnet, at først når alle de gamle legesager er smidt ud, bliver der plads til
det nye skrivebord. En anden løsning er, at putte alle tingene i sorte sække, og
sætte dem ned i kælderen eller lignende. Herefter aftaler man med barnet, at
efter et bestemt tidsrum, får barnet de ting tilbage, som det kan huske og
savner. Her vil både barnet og forældrene, som regel være overraskede over, hvor
få (eller måske ingen) ting, der savnes fra sækkene. Resten smides ud - uden at
kigge det igennem først!
Teenagere
Teenagere kan og bør selv rydde deres værelser op, men der kan stadig være brug
for far og mor, i hvert fald til at holde dem i ørerne. For der foregår mange
spændende ting i en teenagers liv, og fritidsinteresser og tid med vennerne, er
nu noget mere tiltrækkende, end at rydde op på sit værelse. Her må forældrene
sætte nogle klare regler op, som ikke kan give anledning til misforståelser og
dårlige undskyldninger. Teenagere vil gerne teste og prøve forældrenes grænser
af, og derfor er det ikke altid nok, at sige hvad der skal gøres. Nogengange må
der hårdere midler i brug, så teenageren ved, at der venter en konsekvens, hvis
aftalerne om oprydning ikke overholdes. Det kan være færre lommepenge,
begrænsning af økonomisk hjælp til mobiltelefonen, eller forbud mod at komme ud
i weekenden, før der er ryddet helt op.
Et
lille trick som i visse tilfælde også kan være meget virksom er, at sige til
teenageren, at hvis han/hun ikke får ryddet op, så gør du det næste gang han/hun
ikke er hjemme, og du har tænkt dig at være MEGET grundig. Alene tanken om, at
far eller mor skal rydde op mellem dagbøger, kærestebreve, hemmelige magasiner
og andre personlige ting, kan få de fleste teenagere til at gå i panik, og få
ryddet op i en fart.
Printervenlig version
Tilbage til
Oprydning
Tilbage til forsiden
|