Ryd op på børneværelset

Hvem har ikke prøvet, at træde ind på et børneværelse og pludselig tro, at man befinder sig på Fætter BR's fjernlager? Mængden af legesager kan være enorm, og store barbiehuse, ridderborge, gyngeheste, togbaner, spillemaskiner og minikøkkener hjælper ikke ligefrem på pladsen. På teenageværelset kan det være mindst ligeså slemt. Her er det ofte mængden af vasketøj, opvask, fyldte skraldespande og askebægre, tasker med beskidt sportstøj, og andre ting der ligger og flyder over det hele. Som forælder kan man blive særdeles frustreret og irritabel, når man ser sådan et værelse, og for 117. gang beder barnet om, at få ryddet op på sit værelse.

Små børn

Allerede fra børn er ganske små, kan de sagtens finde ud af, at lægge ting på plads i skabe, skuffer og kasser. Men derfra og så til, at rydde op på et helt værelse, er der meget lang vej. Et helt værelse fyldt med rod, er ganske enkelt en alt for stor og uoverskuelig opgave for et lille barn. De har endnu ikke lært om begreber som planlægning og sortering, og samtidig kan de ikke holde koncentrationen i så lang tid, og vil derfor begynde at lege i stedet. Derfor må far eller mor på banen, og hjælpe det lille barn med at rydde op. Det er vigtigt, at barnet selv hjælper til med oprydningen, også selvom det går langsomt.

Det kan være en stor hjælp for barnet, hvis legetøjet sorteres efter enkle principper, og lægges i store kasser, som evt. kan være forsynet med motiver af kassens indhold: bamser, biler, dukker osv. På den måde lærer barnet om sorteringens og oprydningens kunst, på et niveau som det nemt kan forstå. Samtidig er det meget vigtigt, at oprydningen foregår under hyggelige omstændigheder, så barnet ikke opfatter oprydningen som en sur opgave.

Små børn kan være meget knyttede til deres ting, og det kan være meget smertefuldt for et lille barn, hvis "dukkelise" der mangler begge ben, pludselig bliver kylet i skraldespanden. Hvis der er mange ting på børneværelset, som har set bedre dage, er det derfor bedst at smide dem ud, mens barnet ikke er til stede. Ofte vil barnet ikke bemærke de forsvundne legesager, medmindre der er tale om de absolutte favoritter, som man nok bør overveje at gemme, også selvom de mangler både arme og ben.

Store børn

Når børn kommer i skolealderen, kan de til en vis grad, selv rydde op på deres værelser. De har nu lært at sortere, og sætte tingene på rette plads. Alt efter alder, temperament, og rodets omfang, kan barnet dog stadig miste koncentrationen eller tålmodigheden, og så ender alle legesagerne under sengen eller i klædeskabet. Hvis værelset er meget rodet, kan det derfor være en god idé, at dele det op i mindre områder, og eksempelvis aftale med barnet, at i dag skal der ryddes op på reolen, og i morgen på skrivebordet. På den måde kan barnet bedre overskue opgaven. Det er også vigtigt, at far eller mor følger op på opgaven, og tjekker at det er gjort ordenligt, så barnet ved, at det ikke kan betale sig, at smide alle tingene ind under sengen.

Hvis barnet roder lidt udover det sædvanlige, kan man skride ind på to områder. For det første må man sørge for, at barnet ofte får ryddet op, eksempelvis to gange om ugen, så opgaven ikke vokser sig så stor. For det andet kan man kigge alle legesagerne igennem, og evt. smide en stor del ud, som barnet ikke bruger mere. Mange børn har nemlig legesager fra flere år tilbage, som de aldrig leger med, og det kan helt bogstaveligt, vokse sig til et stort problem. Her må far eller mor hjælpe barnet med, at komme af med de gamle legesager, da barnet typisk ikke selv kan klare denne opgave, da det selvfølgelig helst vil beholde det hele.

Alt efter barnets tilknytning til tingene, kan udsmidningen foregå på flere måder. Det letteste vil selvfølgelig være, hvis det kan køres direkte på lossepladsen uden problemer, men så nemt går det ikke altid. Alternativt kan man kombinere udsmidningen med planlagte nyindkøb til barnets værelse, og eksempelvis sige til barnet, at først når alle de gamle legesager er smidt ud, bliver der plads til det nye skrivebord. En anden løsning er, at putte alle tingene i sorte sække, og sætte dem ned i kælderen eller lignende. Herefter aftaler man med barnet, at efter et bestemt tidsrum, får barnet de ting tilbage, som det kan huske og savner. Her vil både barnet og forældrene, som regel være overraskede over, hvor få (eller måske ingen) ting, der savnes fra sækkene. Resten smides ud - uden at kigge det igennem først!

Teenagere

Teenagere kan og bør selv rydde deres værelser op, men der kan stadig være brug for far og mor, i hvert fald til at holde dem i ørerne. For der foregår mange spændende ting i en teenagers liv, og fritidsinteresser og tid med vennerne, er nu noget mere tiltrækkende, end at rydde op på sit værelse. Her må forældrene sætte nogle klare regler op, som ikke kan give anledning til misforståelser og dårlige undskyldninger. Teenagere vil gerne teste og prøve forældrenes grænser af, og derfor er det ikke altid nok, at sige hvad der skal gøres. Nogengange må der hårdere midler i brug, så teenageren ved, at der venter en konsekvens, hvis aftalerne om oprydning ikke overholdes. Det kan være færre lommepenge, begrænsning af økonomisk hjælp til mobiltelefonen, eller forbud mod at komme ud i weekenden, før der er ryddet helt op.

Et lille trick som i visse tilfælde også kan være meget virksom er, at sige til teenageren, at hvis han/hun ikke får ryddet op, så gør du det næste gang han/hun ikke er hjemme, og du har tænkt dig at være MEGET grundig. Alene tanken om, at far eller mor skal rydde op mellem dagbøger, kærestebreve, hemmelige magasiner og andre personlige ting, kan få de fleste teenagere til at gå i panik, og få ryddet op i en fart.

Printervenlig version

Tilbage til Oprydning

Tilbage til forsiden