|
Male påskeæg
I påsken kan man pynte op med malede æg. Til dette
formål bruges der enten pustede æg, eller hårdkogte æg. Pustede æg betyder, at
æggets indhold er pustet ud, så kun æggeskallen er tilbage. Dette gøres normalt
ved, at prikke et hul i begge ender af ægget. Derefter puster man ind i det ene
hul, så indholdet kommer ud af det andet hul. Her i nutiden, skal vi dog tage os
i agt for salmonella bakterier. Derfor anbefaler fødevarestyrelsen, at æggene
sprittes først, og at der derefter prikkes et hul som er så stort, at indholdet
selv kan løbe ud. Indholdet kasseres straks. Derudover bør man være opmærksom
på, at hænderne skal vaskes grundigt efter håndtering af æggene. Æggene kan
dekoreres med almindelig tusch, vandfarver, glimmerlim, glansbilleder, papirklip
osv. I gamle dage malede man æggene med blandt andet blade fra påskeliljer, mos,
kaffegrums og teblade. Nogle af æggene blev også pakket ind i farvet silkepapir,
før de blev hårdkogt, hvilket fik papirets farve til, at smitte af på ægget.
Hjemmelavet fuglerede
De malede æg, kan også lægges som pynt i
hjemmelavede fuglereder. Halve æggeskaller med en lille nyudklækket "kylling",
er også et stort hit. De hjemmelavede fuglereder kan laves af små bøjelige grene
fra haven. Først tager man et par lange grene, og laver en cirkel i den ønskede
størrelse, hvorefter cirklen bindes sammen med en lille snor, eller et stykke
ståltråd. Dernæst begynder man at sno, og vikle små grene omkring cirklen. Det
må gerne være lidt tilfældigt. Når reden har den ønskede tykkelse er den færdig.
Reden kan også dekoreres med mos og vintergækker.
Printervenlig version
Tilbage til Påske
Tilbage til forsiden
|