SUNDE OPSKRIFTER BOLIG HAVE KÆLEDYR KROP & SIND HOBBY & HÅNDARBEJDE FESTER & GÆSTER HELLIGDAGE SELVFORSYNING HOUSEWIFE SKOLEN
 Her er du: Forsiden - Krop & Sind - Personlig udvikling - 10 tips: få succes med dine nytårsforsætter
 Søg på Housewife.dk
Tilpasset søgning

 

10 tips: få succes med dine nytårsforsætter

Kilde: Lori Radun, Life Coach
Det er engang blevet sagt, at 60-80% af alle nytårsforsætter, vil gå i vasken, i løbet af årets to første uger. Personligt er jeg ikke en stor fan af nytårsforsætter, da jeg sætter og opnår mål hele året rundt. Jeg respekterer dog det faktum, at nytårsforsætter er populære, og jeg forstår samtidig godt, at et nyt år er en logisk start, når der skal sættes nye mål. Her får du min top ti liste, når du vil forøge dine chancer for, at få succes med dine nytårsforsætter.


1. Hold dig til et eller to vigtige mål
At have en lang liste over alt det, som du gerne vil ændre i dit liv, kan være særdeles overvældende. Dine chancer for succes er meget højere, hvis du holder dig til et eller to af dine vigtigste mål. På denne måde kan du koncentrere dig om, at lægge alt din energi og fokus på disse mål. Når du har nået dine mål, kan du altid lave et eller to nye mål.

2. Vær realistisk
Det er helt ok at tænke stort, og ønske sig alt det bedste, men det er endnu vigtigere at komme i mål, så vær realistisk. Spørg dig selv om dine mål er fornuftige og mulige. Det er nok ikke realistisk, at sætte et mål der hedder, at du aldrig vil råbe ad dine børn igen. Hvordan vil du have det med dit nytårsforsæt, når dine børn tester dig på en dårlig dag, og du alligevel kommer til at råbe? Du kan selvfølgelig sætte et mål om, at du vil prøve at råbe mindre, og prøve at finde alternative måder, at komme af med dine frustrationer. Men en "alt eller intet attitude", er en dum ting, som lægger op til, at en enkelt fejltagelse betyder, at hele målet er gået i vasken. I stedet må du blot acceptere, at det er menneskeligt at fejle.

3. Vær specifik
Vær så specifik som overhovedet muligt, når du sætter nye mål. At lave et mål der hedder: "jeg vil tabe mig", er simpelthen slet ikke nok. Det ville være et langt bedre valg, at lave et mål der hedder: "Jeg vil tabe 12 kg. inden d. 30. juni". Når du sætter et mål, så besvar også følgende spørgsmål: Hvad? Hvornår? Hvordan?

4. Hold fast i motivationen
Hvorfor vil du opnå dette mål? Hvorfor nu? Du må sikre dig at motivationen kommer fra hjertet, og ikke fra hjernen. Med andre ord, dit mål skal være noget som du virkelig ønsker, og som du ved at du bare MÅ gøre. Prøv at nå de følelser som fortæller, hvorfor dette mål er så vigtigt for dig. Hold også øje med, om din motivation er drevet af frygt eller kærlighed. Sæt ikke mål der er baseret på, hvad andre synes og tænker. Dine nytårsforsætter skal komme fra dit indre jeg.

5. Hold fast i troen
Hvad tror du selv dine chancer er for, at du kommer i mål? Hvis du har forsøgt at opnå det samme mål mange gange, men uden succes, så er du nok ikke så sikker på dig selv. Du kan endda sende negative beskeder til dig selv, helt uden at vide det. Prøv at fokusere på de positive tanker. Mind dig selv om, at du kan opnå dine mål, når bare du følger dit hjerte. Fortæl dig selv hver dag, at du har det der skal til for, at opnå dine mål.


6. Lav en detaljeret plan
Lad os sige at dit nytårsforsæt går ud på, at få fjernet alt rod i dit hjem. Men hvor skal du starte, når rodet er så overvældende? Det kan være en stor hjælp, at lave ét stort mål om til flere små delmål. Lav en liste over hvert område, som du ønsker at rydde op. Del derefter områderne op i mindre og overkommelige opgaver. Glem ikke, at sætte en deadline på alle delmålene. Før du ved af det, er det store mål blevet opnået.

7. Vær forberedt på forhindringer
Mange mennesker giver op undervejs, fordi at de møder forskellige forhindringer på vejen. Forhindringer kan både være psykiske og fysiske. Eksempler på psykiske forhindringer er negative tanker, manglende selvtillid og manglende disciplin. Fysiske forhindringer kan være tidsmangel, pengemangel eller mangel på de rette ressourcer. Før du går i gang, så prøv at finde ud af, hvilke forhindringer du sandsynligvis skal bekæmpe.


8. Lav en plan over, hvordan du vil tackle forhindringer
Hvis du gerne vil holde op med at spise chokolade, hvad vil du så gøre, når chokoladetrangen er værst, og din familie sidder og nyder den dejligste chokolade? Måske kunne din plan gå ud på, at du vil tygge sukkerfri tyggegummi, hver gang trangen melder sig. Eller at involvere dig i en sjov fritidsaktivitet, så du får noget andet at tænke på.

9. Hav en personlig støtte
Mens du arbejder dig hen imod dine mål, er det vigtigt at have mindst én i dit liv, som kan støtte og hjælpe dig. Bed din kæreste eller din ven om, at hjælpe dig med, at overholde dine nytårsforsætter. Brug andre, når du har det svært, og lad dem gerne tjekke dine fremskridt, så du føler, at nogen holder øje med dig.

10. Fejr dine succeser hen ad vejen
En af de vigtigste ting du kan gøre for dig selv er, at fejre de små succeser, når du arbejder hen imod et stort mål. Vent ikke helt til slutningen med, at rose og belønne dig selv. Du fortjener at blive belønnet for dine anstrengelser og din viljestyrke, især hvis dine mål kører over lang tid. Hvis du ikke fejrer dig selv undervejs, vil du miste din motivation.

 

Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke til, at opnå dine mål. Hvis du falder i undervejs, så husk at du altid kan rejse dig og gå videre. Det er ok at fejle. Og husk endelig, at nye mål kan sættes året rundt.

 

Printervenlig version

Tilbage til Personlig udvikling

Tilbage til forsiden

 

 Krop & Sind

  Motion
  Sund mad
  Hudpleje
  Hårpleje
  Personlig udvikling
  Søvn
  Solbadning
  Udrensningskur

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rahbek Corporation      Ansvarsfraskrivelse      Politik om personlige oplysninger      Copyright © 2004-2010      Foto: FreeDigitalPhotos.net & FreePhotosBank.com

 

Inspiration

SUNDE OPSKRIFTER Sund aftensmad Sunde brød Sunde desserter Sunde dip & dressinger Sunde drikke Sund grillmad Sunde madpakker Sund morgenmad

Sunde olier & eddiker Sunde salater Sunde smoothies Sunde snacks Kalorietabel

BOLIG Boligindretning Rengøring Husholdning Oprydning Vasketøj

HAVE Prydhave Temahaver Dansk/Botanisk ordbog Botanisk/Dansk ordbog Planteleksikon

KÆLEDYR Hunde Katte Marsvin Heste

KROP & SIND Motion Sund mad Hudpleje Hårpleje Personlig udvikling Søvn Solbadning

HOBBY & HÅNDARBEJDE Håndarbejde  Papirklip Slægtsforskning

FESTER & GÆSTER Barnedåb Børnefødselsdag Konfirmation Fødselsdag Påskefrokost Julefrokost Bageopskrifter Chokoladekage Festmad Juleopskrifter

Kageopskrifter

HELLIGDAGE Valentins dag 2010 Fastelavn 2010 Påske 2010 Mors dag 2010 Fars dag 2010 Halloween 2010 Mortensaften 2010 Julen 2010 Nytår 2010

SELVFORSYNING Vejen til selvforsyning Selvforsynende køkken Selvforsynende have Husdyrhold Indsamling i naturen Genbrug Gamle opskrifter Sylteopskrifter

HOUSEWIFE SKOLEN E-bog: Økonomi for hjemmegående og hjemmearbejdende

 

Link: Grøn Livsstil