Prydhave

 

Alternative potter til haven

Et par udtjente sko, en gammel tepotte, en rusten mælkespand og en trillebør uden hjul. Det lyder altsammen som skrammel, der skal en tur på lossepladsen. Men før du får ryddet alt for grundigt op, så overvej i stedet at bruge det, som alternative blomsterkrukker i haven. Der er stort set ingen grænser for, hvad du kan bruge som blomsterkrukker i haven. Det er faktisk kun fantasien der sætter grænser, og så naturligvis smag og behag.

 

At skabe et miljø

Med gamle ting er det muligt, at skabe meget spændende miljøer i haven. Men du kan ikke bare sætte tilfældige gamle ting rundt omkring i haven, da det kan blive forvekslet, med skrammel der ligger og flyder. Tingene skal sættes sammen på den rigtige måde, så de fremhæver hinanden, og skaber den helt rigtige stemning. En gammel vandpumpe som står alene midt på græsplænen, kan eksempelvis godt se lidt trist ud, men hvis der sættes en zinkbalje med blomster under hanen, vil den pludselig fremstå meget pænere. Der er med andre ord skabt et miljø.

 

Vigtigt

Husk at der skal være hul i bunden af beholderen, så planten ikke drukner. Nogle beholdere er naturligt utætte, og så behøver du ikke at foretage dig yderligere. Andre beholdere kræver, at du borer huller i bunden med en boremaskine.

 

 

Mere inspiration

Læs flere artikler på: www.housewife.dk