|
Her er du: Forside Husholdning Rengøring Rengøring af blender
Rengøring af blender
En blender kan være et mareridt at gøre ren - i hvert fald hvis man forsøger at gøre det med en almindelige opvaskebørste, varmt vand og opvaskemiddel. Det er nemlig umuligt at komme ordentlig ind bag bladene, og det er jo netop der, madresterne sidder. Opvaskemaskinen er heller ikke altid en mulighed, da mange blendere ikke tåler at komme i opvaskemaskinen. Det behøver dog slet ikke at være så svært, for der findes nemlig en rigtig nem metode:
Sådan gør du
Straks efter brug skylles blenderen i varmt vand.
Fyld blenderen kvart op med meget varmt vand og tilsæt 1-2 dråber opvaskemiddel.
Læg låg på blenderen og tænd den på højeste hastighed i et kort stykke tid.
Blenderen vil nu rengøre sig selv.
Hæld vandet fra og skyl blenderen efter med varmt vand.
Sæt blenderen på et viskestykke med bunden i vejret i et par minutter.
Tør blenderen af med et viskestykke.
Blenderen skulle nu være ren og fin.
Print denne artikel
Tilbage til...
Rengøring
Husholdning
Forside
|
|