SUNDE OPSKRIFTER MADLAVNING BAGNING BOLIG HAVE DYR GRØN LIVSSTIL HOBBY FESTER & GÆSTER HELLIGDAGE SELVFORSYNING HUSHOLDNINGSSKOLE
 Her er du: Forsiden - Selvforsyning - Selvforsynende have - Den lille selvforsynende have
 Søg på Housewife.dk
Tilpasset søgning

 

Den lille selvforsynende have
En lille have kan sagtens bruges til selvforsyning, men jo mindre haven er, desto bedre planlægning kræver det, for den plads der er til rådighed, skal naturligvis udnyttes helt optimalt. Herunder finder du masser af inspiration til indretning af en lille selvforsynende have:

 

 

 

Køkkenhave

Det er muligt at dyrke en meget alsidig og produktiv køkkenhave i en lille selvforsynende have. Hemmeligheden er at lave køkkenhaven i højbede, da de er nemme at indrette med mange grøntsager på selv den mindste plads, og desuden giver grøntsager dyrket i højbede ofte et større udbytte. Højbede kan f.eks. laves af trærammer, men du skal sørge for, at træet ikke indeholder farlige stoffer. Højbede bør ikke være bredere, end at du kan nå ind til midten, når du står ved siden, da du til enhver tid skal undgå at træde i højbedet. Til gengæld kan de være så lange, som du ønsker. Lav f.eks. fire højbede og lav sædskifte imellem disse fire. På den måde går der fire år, før der igen dyrkes den samme grøntsag i et bestemt højbed, hvilket er passende for at undgå jordtræthed.

 

Drivhus

De fleste kan finde plads til et lille drivhus i en lille selvforsynende have, da der findes drivhuse helt ned til et par få kvadratmeter. I et lille drivhus kan der f.eks. sættes hylder op langs drivhusets sider, så der er plads til endnu flere planter. Et vægdrivhus er også en rigtig god løsning, og hvis det skal være endnu mindre end det, kan du nok finde plads til en reol med gennemsigtig plasticforhæng. Af de planter der typisk dyrkes i drivhus, findes der sorter, som er små, og som kan dyrkes i potter. Sådanne sorter er ofte velegnede, når pladsen er minimal. Visse grøntsager og krydderurter kan også trives i potter i en varm og solrig vindueskarm, så hvis der ikke er plads nok i haven, så kan noget af haven måske rykkes indenfor.

 

Bærbuske

Umiddelbart skulle man tro, at bærbuske er spild af plads i en lille selvforsynende have, men fidusen er bruge bærbuske som hæk. Så glem alt om bøgehække og ligusterhække - som til gengæld er spild af plads - og plant i stedet en række bærbuske. Bærbuske kan også bruges som læhegn og indramning f.eks. ved køkkenhaven eller terrassen.

 

Frugttræer

Selv frugttræer kan der ofte findes plads til i en lille selvforsynende have. Du skal blot sørge for at vælge nogle af de mindre sorter, og desuden altid sørge for, at frugttræerne står i den nordlige ende af haven - så skygger de nemlig ikke for de øvrige afgrøder i haven.

 

Husdyr

Husdyr er bestemt ikke kun forbeholdt dem, der bor ude på landet med god plads. I en lille selvforsynende have er det oplagt at have et par høns, som kan lægge æg (og senere give kød). Kaniner er også en mulighed, hvis man kan lide kaninkød. Hverken høns eller kaniner kræver specielt meget plads, og gødningen fra begge slags dyr kan bruges i haven. Hvis du har mod på det, kan du også holde bier, så du altid har honning til rådighed. Honning er blandt andet velegnet som erstatning for sukker i drikkevarer, madlavning og bagværk. Hvis du bor i byzone, så husk altid at tjekke reglerne for husdyrhold i netop dit område, da reglerne er forskellige rundt omkring i landet.

 

Alt det andet

Sidst, men ikke mindst, er der måske også andre ting, som kræver plads: terrasse, indkørsel, græsplæne, staudebede osv. og her handler det selvfølgelig om at begrænse sig mest muligt, så der ikke bruges alt for meget plads på den slags.

 


Printervenlig version

Tilbage til Selvforsynende have

Tilbage til Forsiden

 

 Selvforsyning

  Vejen til selvforsyning
  Selvforsynende have
  Husdyrhold
  Indsamling i naturen
  Genbrug
 Opskrifter
  Gamle opskrifter
  Sylteopskrifter

 

 

 

 

 

 

 

Rahbek Corporation      Ansvarsfraskrivelse      Politik om personlige oplysninger      Copyright © 2004-2010      Foto: FreeDigitalPhotos.net & FreePhotosBank.com

 

Inspiration

SUNDE OPSKRIFTER Sund aftensmad Sunde brød Sunde desserter Sunde dip & dressinger Sunde drikke Sund grillmad Sunde madpakker Sund morgenmad

Sunde olier & eddiker Sunde salater Sunde smoothies Sunde snacks Kalorietabel

MADLAVNING

BAGNING Bagetips Bageopskrifter Brødopskrifter Kageopskrifter Chokoladekage Formkager Lagkage Muffins Roulade Småkager Tærter

BOLIG Boligindretning Rengøring Husholdning Oprydning Vasketøj

HAVE Prydhave Temahaver Dansk/Botanisk ordbog Botanisk/Dansk ordbog Planteleksikon

DYR Hunde Katte Marsvin Heste

GRØN LIVSSTIL Naturlig mad Naturlig motion Naturlig skønhed Naturlig helse Naturlig bolig Dyrevelfærd Grøn ferie Red verden

Opskrifter på naturlig mad Tøm køleskabet Fødevaredatabase med naturlig mad Glykæmisk indeks Udrensningskur Grøn shopping guide

HOBBY Håndarbejde  Papirklip Slægtsforskning

FESTER & GÆSTER Barnedåb Børnefødselsdag Konfirmation Fødselsdag Påskefrokost Julefrokost Festmad

HELLIGDAGE Valentins dag Fastelavn Påske Mors dag Fars dag Halloween Mortensaften Jul Nytår Fastelavnsboller Juleopskrifter Nytårsmenu

SELVFORSYNING Vejen til selvforsyning Selvforsynende have Husdyrhold Indsamling i naturen Genbrug Gamle opskrifter Sylteopskrifter

HUSHOLDNINGSSKOLE E-bog: Økonomi for hjemmegående og hjemmearbejdende