|

Sommerens
kaloriebomber
Den typiske sommermad er
rigtig lumsk, fordi den virker dejlig let og forfriskende, men alligevel kan
være en sand kaloriebombe. Hvis du gerne vil tabe dig, må du derfor være på vagt
overfor de mange fælder:
Alkohol
Når
vejret er godt, og man sidder og hygger sig i godt selskab,
ryger der hurtigt nogle kolde øl eller et par glas rødvin ned.
Alkohol mætter ikke, men giver til gengæld mange ekstra
kalorier. En øl indeholder omkring 125 kcal, og et par dl.
rødvin indeholder omkring 145 kcal. Det løber hurtigt op! Drop
alkoholen helt eller nøjes med en enkelt genstand i ny og næ og
drik i stedet en masse vand.
Grillet kød, fisk og fjerkræ i oliemarinade
De fleste
ved, hvilke typer kød, fisk og fjerkræ der egner sig til
vægttab, og dermed hvad der skal spises fra grillen under en
slankekur. Desværre kan selv et stykke torskefilet eller et
stykke kyllingebryst blive til en sand kaloriebombe, hvis det er
blevet marineret i olie. For hver eneste spsk. olie der er på
dit stykke kød, tilføjer du omkring 135 kcal til dit måltid. Det
løber hurtigt op! Drop oliemarinaden og prøv i stedet at lave en
fedtfattig marinade af f.eks. eddike, ketchup og krydderier.
Flûtes
med smør
Flûtes
bliver brugt som tilbehør til mange af sommerens retter. De
virker meget uskyldige, men faktisk indeholder de helt små
miniflûtes omkring 100 kcal pr. stk. Hvis man så oven i købet
spiser flûtes med indbagt smør eller selv putter en klat smør
på, så går det selvfølgelig helt galt. En enkelt tsk smør
indeholder omkring 35 kcal. Drop flûtes til maden og spis i
stedet en større portion salat.
Jordbær med fløde
Jordbær
indeholder kun omkring 40 kcal pr. 100 g., så dem kan du spise
rigtig mange af, uden at de sætter sig på sidebenet. Hvis du
godt kan lide at putte sukker på jordbærrene, så kan det faktisk
også gå an, hvis du ikke overdriver. En enkelt tsk sukker uden
top giver omkring 20 kcal, så det er ikke noget, der vælter
kalorie budgettet. Fløden er selvfølgelig en helt anden sag. For
hver eneste dl. piskefløde du hælder over dine jordbær, tilføjer
du omkring 360 kcal til dit måltid. Det løber hurtigt op! Drop
fløden og prøv i stedet at spise jordbær med letmælk, minimælk
eller skummetmælk.
Koldskål med kammerjunkere
Koldskål
indeholder kun omkring 50-75 kcal pr. dl., og koldskål er derfor
helt fint at spise under en slankekur. Til gengæld er
kammerjunkere et stort problem. Kammerjunkere er i bund og grund
småkager, og det betyder, at de indeholder rigtig mange
kalorier. Faktisk indeholder de fleste kammerjunkere omkring 450
- 500 kcal pr. 100 g. En kammerjunker vejer lige omkring 5 g, og
det vil altså sige, at for hver eneste kammerjunker du putter i
din koldskål, så tilføjer du ca. 25 kcal til dit måltid. Det
løber hurtigt op! Drop kammerjunkere og prøv i stedet at spise
koldskål med friske bær.
Sommersalat med dressing
Salat,
tomat, agurk, løg, hvidløg, peberfrugter, krydderurter osv. kan
du roligt spise i ret store mængder, uden at det giver særligt
mange kalorier. Problemet er det, der ofte bliver hældt udover
salaten: dressing, olie og mayonnaise. For hver eneste spsk.
Thousand Island dressing du hælder over din salat, tilføjer du
omkring 60 kcal til dit måltid. For hver eneste spsk. olie du
hælder over din salat, tilføjer du omkring 135 kcal til dit
måltid. Og for hver eneste spsk. mayonnaise du hælder over din
salat, tilføjer du omkring 110 kcal til dit måltid. Det løber
hurtigt op! Drop alle de fede dressinger og prøv i stedet at
lave dine egne fedtfattige dressinger baseret på f.eks. yoghurt
naturel.
Sukkerholdige drikke
Ligesom
med alkohol så mætter sukkerholdige drikke ikke, men giver til
gengæld mange ekstra kalorier. En halv liter sodavand indeholder
omkring 200 kcal, og et par dl. juice eller saftevand indeholder
omkring 80 kcal. Det løber hurtigt op! Drop de sukkerholdige
drikke og drik i stedet en masse vand. Hvis du ikke er
modstander af sødemidler, kan du også prøve nogle af de mange
light drikke, der findes.
Printervenlig version
Tilbage til
Slankekur
Tilbage til forsiden
|