Sund aftensmad

Opskrift på fuldkornspizza Napoletana

(4 personer)



Det skal du bruge

Bund
3 dl lunken vand
250 g italiensk fuldkornshvedemel
25 g gær
Lidt lunken vand
2 spsk olivenolie
1 tsk havsalt
C a. 200 g italiensk hvedemel

Tomatsauce
1 spsk olivenolie 1 ds hakkede, flåede tomater
1 spsk tørret oregano

Pizzafyld
8 stk ansjosfileter fra dåse, afdryppede, skåret i mindre stykker
200 g mozzarella, skåret i skiver


Sådan gør du
Vandet røres sammen med fuldkornshvedemelet, og blandingen tildækkes.
Lad fuldkornshvedemelet stå i blød i mindst to timer, men gerne længere (op til et døgn).

Gæren smuldres og røres ud i lidt lunken vand.
Gærblandingen røres i det udblødte fuldkornshvedemel.
Olivenolie og havsalt røres i.
Hvedemel røres i lidt efter lidt, og dejen æltes godt igennem til den er glat og smidig.
Dejen tildækkes og sættes til hævning i ca. 1 time.

Ingredienserne til tomatsaucen hældes i en gryde, og røres sammen.
Tomatsaucen opvarmes og koges ind i ca. 10 min.
Tomatsaucen tages af varmen.

Ovnen tændes på 250 grader.
Dejen slås ned og æltes igennem.
Dejen rulles ud til én stor pizza - eller flere små.
Pizzabunden lægges på en bageplade beklædt med bagepapir.
Tomatsaucen fordeles på pizzabunden.
Ansjoserne fordeles ovenpå tomatsaucen.
Pizzaen bages på midterste ovnribbe i 15-20 min.
Ca. 5 min. før pizzaen er færdig, fordeles mozzarellaen på pizzaen, og bages med.


Flere sunde opskrifter
Find flere sunde opskrifter på www.housewife.dk