SUNDE OPSKRIFTER BOLIG HAVE KÆLEDYR KROP & SIND HOBBY & HÅNDARBEJDE FESTER & GÆSTER HELLIGDAGE SELVFORSYNING HOUSEWIFE SKOLEN
 Her er du: Forsiden - Krop & Sind - Sund mad - Sukkerafhængighed
 Søg på Housewife.dk
Tilpasset søgning

 

Sukkerafhængighed

Er du afhængig af sukker? Sukkerafhængighed kan sætte en stopper for selv de bedste intentioner om at spise sundt, og dermed kan et misbrug af sukker og andre hurtige kulhydrater forhindre dig i at udleve dine drømme om en sund, smuk og stærk krop. Det skal du ikke finde dig i! Få hjælp til at komme sukkerafhængigheden til livs:

Lider du af sukkerafhængighed?
Det er en god idé at starte med at finde ud af, om du virkelig lider af sukkerafhængighed. Ved sukkerafhængighed er der nemlig ikke bare tale om at have en sød tand. Der er tale om et dagligt misbrug, som du ikke kan styre. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det langt fra er alle sukkerafhængige, som nødvendigvis har et misbrug af slik, chokolade, kager, sodavand og lignende sukkerbomber. Mange har i stedet et misbrug af hurtige kulhydrater fra hvidt brød, hvide ris, hvid pasta, tørrede frugter, juice, honning og lignende. For nogle er misbruget en kombination af sukker og hurtige kulhydrater. Hvis du har en stor trang til at indtage sukkerholdige fødevarer og/eller hurtige kulhydrater flere gange om dagen, og du samtidig har svært ved at stoppe og føle mæthed, når du spiser sådanne fødevarer, så lider du sandsynligvis af sukkerafhængighed.

Er sukkerafhængighed farlig?
Sukkerafhængighed er en tikkende bombe under dit helbred. Et stort indtag af sukker og/eller hurtige kulhydrater kan have mange konsekvenser. Det kan først og fremmest føre til overvægt, da sukkerafhængige typisk indtager alt for mange kalorier. Fødevarer med et højt indhold af sukker eller andre hurtige kulhydrater er desuden fattige på næring. Det betyder, at den sukkerafhængige typisk kommer i underskud af livsvigtige næringsstoffer, hvilket kan give både fysiske og psykiske sygdomme: depression, knogleskørhed, svampeinfektioner, tarmsygdomme, paradentose m.m. Sukkerafhængighed giver desuden et meget ustabilt blodsukker, som med tiden fører til insulinresistens - og i sidste ende måske til diabetes 2. Det konstante, ustabile blodsukker kan gøre den sukkerafhængige træt, ugidelig, deprimeret, rastløs, urolig, søvnløs og aggressiv.

Slip af med din sukkerafhængighed
Du kan slippe af med din sukkerafhængighed, men det kræver, at du er villig til at gøre en indsats, og at du opfatter sukkerafhængighed, som det det er: et alvorligt misbrug. Du skal med andre ord tage det lige så seriøst, som hvis du skulle holde op med at ryge. Hvis du tager det alvorligt, er der en god chance for, at det vil lykkes for dig. Dit første skridt mod at slippe af med din sukkerafhængighed er naturligvis at stoppe indtagelsen af sukker og hurtige kulhydrater fuldstændig. Ud med: sukker, sirup, honning, kunstige sødemidler, slik, chokolade, nutella, syltetøj, kager, sodavand, saftevand, juice, kakao, alkohol, lyst brød, hvide ris, hvid pasta, hvide kartofler, tørrede frugter m.m. Sørg for at du slet ikke har det hjemme, så du ikke falder i.

Det næste skridt er at få styr på dit ustabile blodsukker og vænne kroppen til at forbrænde andet end sukker og hurtige kulhydrater. Det gør du ved at spise sundt, varieret og groft: grøntsager, nødder, fisk, fjerkræ, æg, mejeriprodukter og sunde fedtstoffer samt en smule frugt og fuldkorn. Du skal også huske at spise mindst 5 gange om dagen, og du må under ingen omstændigheder springe måltider over. Sult er den sikre vej mod tilbagefald og sukkerorgie. Du skal regne med, at et sukkerstop vil medføre abstinenser af både fysisk og psykisk karakter, og at det kan tage nogle uger, før du får det bedre. I disse uger kan du blandt andet opleve humørsvingninger, søvnløshed, uro, svedeture, hjertebanken og lignende klassiske abstinens-symptomer. Kamillete og naturmedicin med baldrian virker beroligende, og kan være en hjælp mod de værste symptomer.

Når du er kommet igennem de første uger uden sukker og hurtige kulhydrater, er du rigtig godt på vej, men nu skulle dit nye liv uden sukkermisbrug jo gerne fortsætte for altid. Derfor skal du være ekstra opmærksom på dine spisevaner resten af livet. Har du først prøvet at være sukkerafhængig, vil kroppen aldrig glemme følelsen af et sukker-kick. Kunsten er at undgå at spise store mængder af sukker eller hurtige kulhydrater på én gang, hvor blodsukkeret ryger i vejret, og kroppen får sit sukker-kick. Det gør du ved at overholde følgende retningslinjer: spis altid sukker og hurtige kulhydrater i små portioner ad gangen, og forsøg så vidt muligt altid at kombinere det med fedt og protein i samme måltid, da det sænker den samlede belastning af blodsukkeret.

Et nyt liv uden sukkerafhængighed
Det er ikke nemt slippe af med sukkerafhængighed, men den gode nyhed er, at det er alle besværlighederne værd. Mere energi, pænere hud, pænere krop, bedre søvn, mindre stress, bedre koncentration, et lysere sind og en mindre risiko for livstruende sygdomme, er nogle af de gevinster, du får ved et sukkerstop. Hvad venter du på?

 

Printervenlig version

Tilbage til Sund mad

Tilbage til forsiden

 

 Krop & Sind

  Motion
  Sund mad
  Hudpleje
  Hårpleje
  Personlig udvikling
  Søvn
  Solbadning
  Udrensningskur

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rahbek Corporation      Ansvarsfraskrivelse      Politik om personlige oplysninger      Copyright © 2004-2010      Foto: FreeDigitalPhotos.net & FreePhotosBank.com

 

Inspiration

SUNDE OPSKRIFTER Sund aftensmad Sunde brød Sunde desserter Sunde dip & dressinger Sunde drikke Sund grillmad Sunde madpakker Sund morgenmad

Sunde olier & eddiker Sunde salater Sunde smoothies Sunde snacks Kalorietabel

BOLIG Boligindretning Rengøring Husholdning Oprydning Vasketøj

HAVE Prydhave Temahaver Dansk/Botanisk ordbog Botanisk/Dansk ordbog Planteleksikon

KÆLEDYR Hunde Katte Marsvin Heste

KROP & SIND Motion Sund mad Hudpleje Hårpleje Personlig udvikling Søvn Solbadning

HOBBY & HÅNDARBEJDE Håndarbejde  Papirklip Slægtsforskning

FESTER & GÆSTER Barnedåb Børnefødselsdag Konfirmation Fødselsdag Påskefrokost Julefrokost Bageopskrifter Chokoladekage Festmad Juleopskrifter

Kageopskrifter

HELLIGDAGE Valentins dag 2010 Fastelavn 2010 Påske 2010 Mors dag 2010 Fars dag 2010 Halloween 2010 Mortensaften 2010 Julen 2010 Nytår 2010

SELVFORSYNING Vejen til selvforsyning Selvforsynende køkken Selvforsynende have Husdyrhold Indsamling i naturen Genbrug Gamle opskrifter Sylteopskrifter

HOUSEWIFE SKOLEN E-bog: Økonomi for hjemmegående og hjemmearbejdende

 

Link: Grøn Livsstil