| Vasketøj Stivning af skjorte Hvis den fine skjorte skal være ekstra fin til en ganske særlig lejlighed, kan den stives med kartoffelmel. Stivningen sikrer, at skjorten forbliver glat, hvor den skal være glat, og at pressefolderne langs kraven (og evt. ærmerne hvis du kan lide det), holder sig helt perfekte: Sådan gør du 1: Tag 1 dl. kartoffelmel og pisk det grundigt sammen med lidt koldt vand i en balje. 2: Tilsæt varmt vand under omrøring indtil du har en passende mængde vand i baljen. 3: Rør rundt indtil vandet er helt klart. 4: Læg skjorten i vandet i mindst 15 min. 5: Vrid skjorten, fold den ud og hæng den til tørre på en bøjle. 6: Efter tørring er skjorten klar til strygning. Her er det vigtigt at huske, at tøj der er stivet med kartoffelmel, kan blive misfarvet under strygningen, hvis strygejernet er for varmt - så stryg altid på en meget lav temperatur. 7: Skjorten er nu klar til brug. Mere inspiration Læs flere artikler på www.housewife.dk |